I bunden af siden findes mine kontaktoplysninger.
Send mig en e-mail ved at trykke på info@jvharmonica.com og beskriv: ønsker og behov, samt tid og sted for en/et evt. begivenhed/arrangement, og/eller ring til mig på nedenstående nummer.
Her følger en kort beskrivelse af de tilbud jeg har på repertoiret (som vist i ”Showroom”)


Solo-show (video 1)
Virtuost mundharpespil med akkompagnement som baggrundsmusik til reception, bryllup, fødselsdag eller lignende arrangement.
Mobilt, stilfuldt og anderledes – et originalt alternativ til den klassiske selskabspianist.
Repertoiret strækker sig fra pop, jazz, klassisk og til filmtemaer.
Skulle I have lyst til en pianist eller måske en blanding af mundharpe og klaver klarer vi også den…
Se denne hjemmeside: www.selskabspianist.com
Jeg indstuderer i øvrigt gerne melodier efter ønsker og spiller dem også i kirken, ved bopælen, i restauranten som ”event” eller ”surprise”.
Endvidere tilbyder jeg et lille underholdende show på 20-30 min. varighed med dejlige melodier mange forskellige slags mundharper og en lille smule humor….


Duo-show (video 2)
Virtuost mundharpespil med ”levende akkompagnement” – enten klaver eller guitar - som baggrundsmusik til reception, bryllup, fødselsdag eller som decideret koncertbegivenhed.
Originalt og stemningsfuldt.
Repertoiret strækker sig fra pop, jazz (rags og de gode kendte evergreens) til salmer, viser filmtemaer og fransk inspireret musik.


Harmonica duo med Brendan Power (video 3)
Simpelthen noget ud over det sædvanlige – en koncert med Power/Venndt-duo er noget man sent vil glemme.
Samarbejdet med den New Zealandske top-mundharpespiller er noget jeg er meget stolt af at kunne tilbyde.
Brendan er ganske enkelt pioner på den kromatiske mundharpe og spiller sublimt og nyskabende irsk folkemusik og sågar tyrkisk folklore på instrumentet. Samtidig er Brendan en imponerende bluesharpespiller og har et hjerte der banker for swing-jazzen.
En koncert med Power/Venndt-duo er en musikalsk rejse lige fra swing/gipsy-jazzen til populærmusik til irsk folkemusik over blues, tango og etnisk inspireret musik.
På turen får man lejlighed til at opleve musikalitet på højeste niveau krydret med humor og intenst sammenspil, men ikke mindst, er dette en enestående chance for at opleve mundharpen i alle dens mange charmerende forklædninger – glæd jer.
Koncerten kan også suppleres med en workshop….kontakt og hør nærmere.


Jacob Venndt og Super 64 ( nr. 6 )
Dette band består ud over den kromatiske mundharpe som lead-instrument, af den klassiske klavertrio og spiller et repertoire der tager udgangspunkt i den danske sangskat – lettere omarrangeret/”jazzificeret”.
Genhør fantastiske sange som Dansevisen, Glemmer du så husker jeg, Gem et lille smil til det bliver gråvejr, Musens sang og mange, mange flere.
En fantastisk koncertoplevelse der byder på nostalgi, virtuositet og ”all that jazz”…